<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1227308470641571&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Linie_sitetop.jpg
Linie_Hero_mobile_1000x500.jpg

Ny positionering og international kampagne for Linie

For rigtig mange mennesker er LINIE Aquavit noget, der altid bare bor dybt nede i et lille glas på frokostbordet. Men den opfattelse bliver aflivet én gang for alle i den nye internationale kampagne for LINIE, som nu lancerer akvavitten i Frankrig, Tyskland og USA – og relancerer den i Norden. Og det er Nørgård Mikkelsen, som står bag både kampagnen og selve repositioneringen af LINIE, verdens ældste akvavitbrand.

Fra frokost til premium
Vores nye kommunikationsplatform flytter nemlig LINIE fra at være ”bare” en god frokostakvavit til at være den gældende premium akvavit, som er totalt New Nordic, udforskende og perfekt til flere lejligheder. Og det er bl.a. muligt med LINIEs ret så enestående brand story og opdagelses-DNA: I de sidste 200 år har hver eneste dråbe af den norsk producerede LINIE sejlet verden rundt for at få sin bløde og unikke smag.

Explore-platform
"Explore" er navnet på den nye kommunikationsplatform, der hylder en udforskende livsstil og opfordrer alle til at gå på opdagelse og få nye (smags)indtryk. Ligesom LINIE, der i 1805 tilfældigt opdagede, at en lang sørejse ændrede smagen.

Nye brugssituationer og målgrupper
Formålet med vores nye kommunikation er at bekræfte nuværende LINIE-drikkere i deres valg og samtidig åbne helt nye målgruppers øjne for en lang række alternative brugssituationer og anvendelsesmuligheder. LINIE kan nemlig i høj grad også nydes i drinks og cocktails ligesom gin. Og det, at LINIE er en premium akvavit, som er dybt rodfæstet i Norden og meget New Nordic, er en ekstra god løftestang over for en ny, meget stor målgruppe: De nye markeder i Frankrig, Tyskland og USA.

Made… all over
LINIE-filmen er blevet skudt over hele verden. Fra en gletsjer på Island og de norske fjelde til den spanske højslette, New York og Tokyo. Og kampagnen rulles ud på alle platforme på tværs af landegrænserne. Lige fra tv-spots i flere europæiske lande til annoncer, POS, website og sociale medier.


Se den nye film lige her – eller gå på opdagelse i LINIE på Facebook, Instagram eller LINIEs nye website LINIE.com


Kontakt Camilla
…hvis du vil vide mere om Linies internationale kampagne
camilla_nordquist_web150x140.jpg
21644201
Camilla Nordqvist, Kontaktdirektør